Tilbage
---

Kolding, den 30.01.1998

  Der indkaldes hermed til
GENERALFORSAMLING I
DYREHAVEGÅRDSVEJS

GRUNDEJER- / BEBOERFORENING

TORSDAG DEN 26. FEBRUAR 1998 KL. 19.00
PÅ HOTEL TRE ROSER

 

Dagsorden:

1.    Valg af dirigent
2.    Formandens beretning
3.    Det reviderede regnskab
4.    Fastsættelse af kontingent for 1998 (Forslag fra bestyrelsen: Uændret 25,- kr)
5.    Forslag til vedtægtsændring (se nedenfor)
6.    Valg af bestyrelsesmedlemmer
7.    Valg af suppleanter
8.    Valg af revisor
9.    Valg af revisorsuppleant
10.  Eventuelt

Forslag fra medlemmerne til punkter på dagsordenen skal være formanden i hænde senest 4 dage før generalforsamlingen.

Ad. pkt. 5:  Bestyrelsen fremsætter følgende forslag til tilføjelse til vedtægternes § 6:

“I lige år er kasserer og næstformand på valg. I ulige år er er sekretær, formand og det menige bestyrelsesmedlem på valg”.

Bestyrelsen foreslår § 13 ændret til: “Forslag om ændring af denne vedtægt kan vedtages eller forkastes af 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmers stemmer”.

NB: Lejere bør huske at informere ejere om generalforsamlingen.

VEL MØDT!

 

På foreningens vegne

Per Jørgensen
Formand

Nuværende bestyrelse:  Formand: Per Jørgensen ( nr. 16). Næstformand Egon Jensen (nr. 32). Kasserer: Jan Läbel (nr. 12). Sekretær: Freddie Strøm (nr. 11). Bestyrelsesmedlem: Ella Jørgensen (nr. 3). Suppleanter: Hans Jørn Larsen (nr. 25), Knud Haugmark (nr. 34) (udtrådt). Revisor: Lars Hoflund (nr. 24) (udtrådt). Revisorsuppleant: Hanne Tychsen (nr. 30). (Revisor i stedet for Lars Hoflund).


REFERAT AF
GENERALFORSAMLING I DYREHAVEGÅRDSVEJS
GRUNDEJER- / BEBOERFORENING

TORSDAG DEN 26. FEBRUAR 1998 KL. 19.00
PÅ HOTEL TRE ROSER

Referat:

1. Valg af dirigent
Freddie Strøm blev valgt og konstaterede, at mødet var lovligt indvarslet.

2. Formandens beretning
Formanden Per Jørgensen omtalte trafikmålinger vedr. hastighed og retning. Antallet af biler er målt til 3300 pr. døgn. (Det er lig med Ottosgade og dermed ikke voldsomt højt, men kon-centreret på morgener og ved arbejdstids ophør). Politiet vil have dokumentation for problemet, hvis de skal gå ind i sagen. Næstformand Egon Jensen har personligt optalt 30-32 busser i timen. Der finder en del ulovlig gennemkørsel sted fra nord (ca.15 pr. time), hvoraf en del kører op over fortovet. Reguleringen af lyskrydset Ndr. Ringvej / Dyrehavegårdsvej er endnu ikke blevet til noget. Der arbejdes i Teknisk Forvaltning p.t. med 4-5 lyskryds. Pile til venstre overvejes. Det er stadig et mål med mindre trafik og fjernelse af busser i gaden. Formanden omtalte tanker om at forbinde Jernbanegade med Slotsøvejen af hensyn til regulering af busser og personbiler. Det radikale byrådsmedlem har indvilget i et møde med bestyrelsen for at høre om vore problemer. Der holdes møde om trafikplanen på Klostergården. Planen vil indgå i byrådets budgetseminar i marts. En henvendelse til VAT for at få dem til at lave busplanerne om har ikke medført resultater. Formanden omtalte det uddelte nyhedsbrev til beboerne. Interessen for betalt parkering hos SB Autolager har ikke haft interesse. Der er interesse for placering af fælles container, men hvor skal den stå? Hellen på Dyrehavegårdsvej har været fjernet under fjernvarmearbejde, men vil blive reetableret, når arbejdet er helt tilendebragt. Vedr. støjmåling er problemet bl.a. at gaden er smal. Formanden har efter kontakt til specialfirma opgivet at gøre mere ved sagen. Den gamle tennishal forventes ikke længere at skulle blive til et rockhus.

Der blev blandt de fremmødte spurgt om, hvorvidt Legelandet i Byparken vil medføre øget trafik og p-problemer. Det blev konstateret, at der allerede er lavet en slags p-plads på den gamle Campingplads nord for Ndr. Ringvej. Formandens beretning blev herefter godkendt.

3. Det reviderede regnskab
Jan Läbel fremlagde det reviderede regnskab, der viste en kassebeholdning på 1.406,25 kr. Regnskabet blev godkendt.

4. Fastsættelse af kontingent for 1998. (Forslag fra bestyrelsen: Uændret 25,- kr)
Bestyrelsens forslag om et kontingent på 25 kr også i 1998 blev vedtaget.

5. Forslag til vedtægtsændring 
Bestyrelsen fremsatte følgende forslag til tilføjelse til vedtægternes § 6: “I lige år er kasserer og næstformand på valg. I ulige år er er sekretær, formand og det menige bestyrelsesmedlem på valg”. Forslaget blev vedtaget.

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
Kassereren Jan Läbel og næstformanden Egon Jensen blev genvalgt.

7. Valg af suppleanter
Som suppleant for det menige medlem nyvalgtes Peter Hovgaard (nr.18).

8. Valg af revisor
Hanne Tychsen genvalgtes

9. Valg af revisorsuppleant
Som revisorsuppleant nyvalgtes Lise Thorup (nr. 18)

10. Eventuelt
Intet.

Mødet slut kl. 19.45. 16 medlemmer deltog.

Per Jørgensen                     F. Strøm
Formand                            Sekretær

 

Valgt for 1998: 

Formand: Per Jørgensen ( nr.16).
Næstformand Egon Jensen (nr. 32).
Kasserer: Jan Läbel (nr.12).
Sekretær: Freddie Strøm (nr.11).
Bestyrelsesmedlem: Ella Jørgensen (nr.3).
Suppleant: Hans Jørn Larsen (nr.25)
Suppleant: Peter Hovgaard (nr.18)
Revisor: Hanne Tychsen (nr.30)
Revisorsuppleant: Lise Thorup (nr.18)

---
Tilbage