Indkaldelser til og referater
fra generalforsamlinger afholdt i
Beboer- og grundejerforeningen Dyrehavegårdsvej.
Seneste indkaldelse og referat vises her på siden.
REFERAT
AF GENERALFORSAMLINGEN I
BEBOER- OG GRUNDEJERFORENINGEN DYREHAVEGÅRDSVEJ
REFERAT:
1. Formanden
for Teknisk Udvalg i Kolding Kommune Iver Schriver besvarer spørgsmål.
Formanden for Teknisk Udvalg Iver Schriver (A) gav udtryk for sin
opfattelse af trafikproblemerne på Dyrehavegårdsvej. Han mente, der var lysere
udsigter forude, bl.a. påtænkes en flytning af
busruterne i forbindelse med det kommende Slotsmøllebyggeri. Allerede i
forbindelse med Vejdirektoratets rapport blev politiet bedt om at foretage flere
kontroller. Vejen får et slidlag på i foråret (april og fremefter), men
risikoen vil være at folk så kører hurtigere. Teknisk Forvaltning forhandler
med VAT om at få flyttet nogle af busruterne på Dyrehavegårdsvej. Formand Per
Husted Jørgensen gjorde opmærksom på, at vejen er meget smal. Han var glad
for at kunne iagttage en større politisk forståelse for vores problemer. Iver
Schriver hævdede, at forståelsen altid har været der, men at foreningens ønsker
ikke har været realisable. Per Jørgensen udtrykte et ønske om at lukke
Dyrehavegårdsvej ved Grønningen. Carl Riisgaard ønskede, at alle andre busser
end bybusser afvises. Iver Schriver sluttede med at give tilsagn om, at han også
næste år gerne ville komme til generalforsamlingen. Formanden takkede for hans
deltagelse og lovede, at foreningen nøje vil følge udviklingen.
2. Valg
af dirigent: Freddie Strøm
(nr. 11)
3. Formandens
beretning: Beretningen blev
godkendt med akklamation og kan læses på vedlagte bilag. Den kan også ses på
foreningens hjemmeside www.dyrehavegaardsvej.dk.
4. Det
reviderede regnskab:
Kasserer Jan Läbel gennemgik regnskabet, der blev godkendt.
5. Fastsættelse
af kontingent for 2002. Bestyrelsens forslag om 50 kr. blev vedtaget.
6. Valg
af bestyrelsesmedlemmer (lige år): Hasse
Nielsen (nr. 7B) blev genvalgt. Kasserer Jan Läbel ønskede ikke genvalg. I
stedet blev Martin Peyrath (nr.10) valgt. I forvejen består bestyrelsen af
formand Per H. Jørgensen (nr. 16), sekretær Freddie Strøm (nr. 11) og Ella Jørgensen
(nr. 3). Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Martin
Peyrath som ny kasserer.
7. Valg
af 2 bestyrelsessuppleanter. Gerda
Gloggengiesser (nr. 7) og Niels Frandsen (nr.31) blev valgt.
8. Valg
af 1 revisor. Hanne Tychsen
(nr. 30) blev valgt.
9. Valg
af 1 revisorsuppleant. Jan Läbel (nr.12) blev valgt.
10. Forslag
om at foreningen skifter navn til Beboer- og Grundejerforeningen Dyrehavegårds-vej.
Forslaget blev vedtaget.
11. Evt. Der var en opfordring fra formanden om at se
foreningens nye hjemmeside og medvirke til at indsamle historisk materiale om
vejen og husene.
Generalforsamlingen slut kl. 21.00. I mødet
deltog19 medlemmer.
Generalforsamling
6-3-2002
Formandsberetning
1. Vejdirektoratets
undersøgelser
I begyndelsen af året fik vi af kommunen
bevilget penge til at få Vejdirektoratet, ved akademiingeniør Niels Moldtved,
til at lave en undersøgelse af trafikbelastningen på Dyrehavegårdsvej. Det
blev besluttet at gennemføre trafiktællingerne efter sommerferien, nærmere
betegnet fra 22-8 til 29-8, da trafikken helst skulle være ”normal”.
Resultaterne var i hovedtræk:
Antallet af køretøjer lå på mellem 3000
og 3300 i døgnet. Tallene var behæftet med en vis usikkerhed, da ”det er
uklart, hvor mange køretøjer, der har benyttet fortovet i forbindelse med
passage af busser eller andre køretøjer” Omkring 250 køretøjer overtræder
dagligt hastighedsgrænserne. Hastighederne ligger op til 90 km/t enkelte endda
højere.
Antallet af
busser lå omkring 400 i døgnet, mens antallet af køretøjer over 5,7
meter var på 5700 i nævnte uge. Af disse kører omkring 400 køretøjer over
den tilladte hastighed. Den målte tophastighed ligger mellem 80 – 90 km/t.
Der var nogen usikkerhed omkring den ulovligt
gennemkørende trafik, da Vejdirektoratet kun havde kunnet konstatere 60 biler i
døgnet fra nord. Efter aftale med Niels Moldtved lavede bestyrelsen med hjælp
fra andre beboere endnu en manuel tælling, der strakte sig over en uge. Især
Hasse Nielsen fra nr. 7 gjorde en kæmpeindsats. På den baggrund var Teknisk
Forvaltning, ved ingeniør Steen Langhoff, og vi enige om, at antallet af
ulovligt gennemkørende biler var omkring 200 i døgnet.
25-11 sendtes vore kommentarer til Teknisk
Udvalg.
20-12 modtager vi en svarskrivelse, hvor man
siger, at de gennemførte målinger giver et godt grundlag for arbejdet med en
ny trafikplan, som skal udarbejdes i 2002. Vores ønsker m.h.t. Dyrehavegårdsvejs
fremtid tages til efterretning og vil indgå i det videre arbejde med
trafikplanen. Antallet af ulovlige gennemkørsler er ikke så stort, som
tidligere antaget, men man vil dog henvende sig til Kolding Politi med
resultaterne.
2. Undersøgelser
af skader på husene - vejens vedligeholdelsestilstand – dokumentation
På baggrund af henvendelser fra andre beboere og ud fra egne konstateringer mente vi ikke, at vi kunne afvente arbejdet med en ny trafikplan. Vi besluttede derfor at iværksætte en undersøgelse af gener og skader forårsaget af trafikken på vejen.
Resultaterne var i hovedtræk: Vi fik 39 besvarelser, der stort set dækker alle husene på selve Dyrehavegårdsvej.
Heraf konstaterer 36 mærkbare rystelser, 24 konstaterer sætningsskader
32 lydgener, 10 har haft direkte udgifter, der ligger mellem 1000 og 10000 kr.
14 har andre kommentarer, der går på: Bilos. Mursten rystes løse. Fuger falder ud. Lofter ødelægges. Bussernes hastighed. Aggressivitet og manglende hensyntagen fra buschaufførerne. Ødelagte billeder og porcelæn.
28-1-2002 sender jeg et brev til Iver Schriver, hvor undersøgelsen er vedlagt. Heri beder jeg om en måling af rystelsernes omfang, da jeg ikke mener at en udbedring af skaderne på vejen kan afvente en ny trafikplan.
Desuden bliver der spurgt om, hvad man har tænkt sig at gøre ved hastigheden på vejen.
4-3-2002 får jeg en mail fra anlægs- og driftschef Gunnar Hansen. Han skriver:
”Der er ingen planer om at gennemføre systematiske vibrationsmålinger, og der findes ingen krav om sådanne målinger.
Det kan ikke undgås, at trafikken kan medføre mindre rystelser. Rystelserne afhænger af trafikkens omfang, vejens beskaffenhed og de geotekniske og funderingsmæssige forhold i området.
Han håber, at det med den kommende trafikplanlægning vil være muligt at fredeliggøre Dyrehavegårdsvej, men det kræver, at andre veje belastes med den gennemkørende trafik. Hastigheden kan næppe nedbringes væsentligt uden bump eller lignende. Dette kan ikke anbefales på Dyrehavegårdsvej.
Vi må fortsat afvente den kommende revision af trafikplanen og det kollektive trafiksystem.
Teknisk Forvaltning og Vejle Amts Trafikselskab er ved at undersøge mulighederne for at omlægge nogen af busruterne til Slotssøvejen.
Der vil i år blive udlagt et nyt slidlag på Dyrehavegårdsvej.
Jeg beder efterfølgende Gunnar Hansen om en definition af udtrykket mindre skader og medsender billeder til dokumentation af skaderne på vores eget hus. Desuden medsendes en udtalelse af Gunnar Hansen fra 1999, hvori han beskriver vejenes katastrofalt dårlige tilstand og de manglende midler til vedligeholdelse.
Gunnar Hansen kan ikke definere udtrykket ”mindre skader” nærmere og henviser mig til at anmelde skaderne til kommunens forsikringsselskab, som vil foretage en uvildig undersøgelse. Jeg tror nu, at jeg vil henvende mig til mit eget forsikringsselskab først.
Det er nok ikke uklogt at samle dokumentation om opståede skader på husene. Dette er også baggrunden for vores forslag om at hæve kontingentet, så vi har nogle midler at arbejde med, bl.a. til vibrationsmålinger. Pris 17.000 kr.
3. Slotsmøllegrunden
Det
ser ud til at planerne for et byggeri på Slotsmøllegrunden er ved at falde på
plads. Der er intet konkret endnu, men det forlyder, at man vil bygge en
busterminal for både regionale busser og bybusser, hvor Rutebilstationen er i
dag. Trafikken herfra skal gå ad Behrensvej og Ejlersvej. Trafikken på Slotssøvej
flyttes til Ejlersvej, og der laves en park, hvor Slotssøvej er i dag. Dette
skulle give muligheder for en fredeliggørelse af Dyrehavegårdsvej. Intet er
vedtaget endnu.
Der
har været en idefase, som slutter i dag. Dernæst udarbejdes der et
lokalplan-forslag. Dette skal til høring i 6 uger inden det kan vedtages
endeligt.
4. Hjemmesiden
Vi
har, som bebudet til sidste generalforsamling, fået lavet en hjemmeside for
foreningen. Vi takker for assistance og sponsorat fra Connie og Michael Larsen i
nr. 17. Det er meningen, at siden skal bruges til at videregive relevante
oplysninger om arbejdet med vejen til beboerne og andre interesserede. Desuden
er det vores håb, at vi kan få lavet noget spændende om vejens og de enkelte
huses historie. Det kniber lidt med tiden, så vi kan godt bruge noget hjælp
fra interesserede beboere. Jeg har været på Lokalhistorisk Arkiv på Staldgården
og har fundet en del billeder og andre spændende oplysninger fra vejen, men der
mangler stadig meget arbejde.
5. Afslutning
Jeg
vil slutte af med at sige tak til Jan Läbel fra nr. 12, fordi han i så mange
år har passet på pengesagerne i foreningen. jeg håber, at du fremover stadig
vil give en hjælpende hånd, hvis behovet er til stede.
Jeg håber,
at vi næste år har en afklaring på vejens fremtid, og at det mangeårige
arbejde vil have båret frugt med et positivt resultat.
Per
Husted Jørgensen
Der indkaldes til
GENERALFORSAMLING
I DYREHAVEGÅRDSVEJS GRUNDEJER- / BEBOERFORENING
Onsdag den 6. marts 2002 kl. 19.00
på Hotel Tre Roser
Foreløbig
dagsorden:
1. Formand for Teknisk Udvalg i Kolding
Kommune Iver Schriver (A) besvarer spørgsmål.
2. Valg af dirigent.
3. Formandens beretning.
4. Det reviderede regnskab.
5. Fastsættelse af kontingent for 2002.
(Forslag fra bestyrelsen: 50 kr. pr år)
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer (lige år):
På valg: Næstformand
Hasse Nielsen, nr. 7B (modtager genvalg).
Kasserer Jan Läbel, nr. 12 (modtager
ikke genvalg).
Ikke
på valg: Formand Per Jørgensen, nr. 16, sekretær Freddie Strøm, nr. 11,
Ella
Jørgensen, nr. 3
7. Valg af 2
bestyrelsessuppleanter: (Gerda Glockengiesser, nr. 7S, Niels Frandsen,
nr. 31)
8. Valg
af 1 revisor. (Hanne Tychsen, nr. 30).
9. Valg af 1 revisorsuppleant. (Bent S. Jørgensen, nr. 3)
10. Forslag om
at foreningen ændrer navn til: Beboer- og grundejerforeningen Dyrehavegårdsvej.
11. Evt.
NB:
Forslag fra medlemmerne til punkter på
dagsordenen skal være formanden i hænde senest 4 dage før generalforsamlingen.
Lejere bør huske at informere ejerne om
generalforsamlingen.
Vil du vide mere: Se foreningens hjemmeside: www.dyrehavegaardsvej.dk
VI HÅBER PÅ AT OGSÅ DU MØDER OP!
På foreningens vegne
Formand
Tlf. 75 53 72 05
E-mail: [email protected]